Gode råd fra Emmanuel

Her er nogle emner, hvor Emmanuel har hjulpet mig til at underbygge min intuitive forståelse.

1. Emmanuel bliver overhoved ikke afskrækket af mørke, negativitet, ondskab eller synd .... menneskehedens skræmmebilleder. Disse udpeger han som nødvendige dele af inkarnations undervisningsplanen. De er ikke fejl ej heller er de et udtryk for sjælens mangel på medfølelse. Han opmuntrer os til at se livet, ikke som et fængsel, men som et klasseværelse, ikke som en kamp, men mere som en dans.

2. Han gentager igen og igen, at der ikke er noget at frygte i mørket eller i livet eller i døden. Forvirring, tvivl, kaos og krise, vrede, forvivlelse og smerte er alle fantastiske muligheder for at vokse. Han er så overtalende, at man bliver opmundret til at se på sin egen frygt og indre mørke i et nyt lys ... mere som en reflektion på den måde vor forstand fordrejer lyset. Han er ubøjelig i sin påstand om at universets rødder er kærlighed og lys, og at enhver oplevelse kan tjene til at fornye vores påskønnelse af dette.

3. Fordi Emmanuel taler til os som en ligeværdig sjæl, peger han på vores livserfaring som et resultat af vores kreative valg. Han hævder, at vi er både skaberen (sjælen) og det skabte (krop, personlighed etc.) Han opmuntrer os til at acceptere ansvar for vores skabelse. Ved at gøre det fjerner vi følelsen af uretfærdig behandling, som kommer fra kun at identificerer sig med skabelsen.

4. Emmanuel er ikke fortaler for pavelig gesandt, som involvere nogen form for fornægtelse af vores menneskelighed. Tværtimod. Han opmuntrer os til at se vores menneskelighed (lyster, bindinger etc.) som spor til Guds sandhed. Han advarer mod at kigge efter højere sandheder andre steder end i selve livet. Han foreslår, at Gud kan findes midt en hjertelig latter eller ved at se på en kattekillings leg. På et tidspunkt svarede en tilhører til et interview på noget, Emmanuel havde sagt: "Det er en smuk tanke, Emmanuel." Til hvilket Emmanuel svarede: "Hele universet er en smuk tanke".

5. At være sammen med Emmanuel gør at man stætter pris på den kæmpe udviklingsmæssige sammenhæng i hvilken, vi i øjeblikket lever. Vi ser da os selv i et større vægtæppe, som en del af den kreative puls, som er Gud, en kreativitet som bringer os ind i mørkets illusion og adskillelse, og så tilbage til Enhed. Og i hvert eneste øjeblik er vi bare på den rigtige plads under rejsen. Som Emmanuel påpeger: "Hvem du er, er et nødvendigt trin til at blive den, du vil blive." Og hvem vi vil blive er ikke nødvendigvis altid i den menneskelige form. Han minder os om, at han faktisk selv er et vidnesbyrd om, at en menneskelig inkarnation ikke er hverken begyndelsen eller enden på sjæles vej til opvågnende bevidsthed.

6. Igen og igen gentager Emmanuel, hvordan mørket er et produkt af vores intellekt. Han anbefaler os, at den overlegne brug af fordømmelse, diskriminering, polariserende intellekt må vige for vores hjerte og vor intuition, hvis vi vil indvies i højere visdom. "Hjertet kender sjælen bedre end forstanden gør."

7. Vedrørende planeten og økologien antyder Emmanuel, at den er i færd med at undergå en transformation af mere dybgående form, end hvad vi umiddelbart opfatter. Disse kæmpe design indeholder i sig selv det kaos og den manglende bevidsthed i forbindelse med verdenomsanliggender, der bekymrer os i øjeblikket. Han beskriver de fleste politiske ledere som børn, der i virkeligheden "ikke ved bedre". De er syge af samfundets kræft, som også eksisterer til en vis grad i hver af os selv ... nemlig troen at vold født af grådighed, som igen er født af frygt, er stærkere end kærlighed. I denne kræftsyge tro, bliver sårbarhed og medfølelse set på som svaghed og farlig. Og han siger, at mennesker er arrogante, hvis de tror, at de kan ende verden på deres forgodtbefindende. Han siger: "Skolen kan ikke forlades så tidligt. Klokken vil ikke ringe." Han advarer os om ikke at opgive Jordens fremtid, og siger "den har mange gode år tilbage."

8. Emmanuel taler i detaljer om død og med et forfriskende perspektiv fra den anden side. Han pointerer, at det at dø (om hvordan og om hvornår) er lige så meget en del af sjælens plan for inkarnationen som enhver anden livserfaring. Hans beskrivelse af oplevelsen i dødsøjeblikket er ganske herlig. Han taler om det som "at tage af trange sko", eller "at gå ud af et overfyldt lokale." Han siger: "Der er noget specielt forfriskende og belærende ved at dø", og han forsikrer os, at "det er fuldstændig ufarligt". I forbindelse med efterdødenoplevelser siger han, at de forskelle, som der er mellem sjæle, og som afspejles i de individuelle forskelligheder i ens livs inkarnation, fortsætter med at blive afspejlet i de forskellige oplevelser efter døden. Hans bemærkninger giver os en sammenhæng til de mange forskellige beretninger, som vi har om, hvordan der er "på den anden side."

9. Emmanuel taler om emner som seksualitet, abort, parforhold, sandhed, religioner og ritualer, rumvæsener etc. Til disse emner, som så ofte er omhyllet med opsvumlede og sølede reflektioner, bringer han lys og klarhed, som bringer friske konstruktive perspektiver.

Jeg kan kun håbe for jer, at Emmanuel vil tjene jer som en åndelig ven på samme måde, som han har tjent mig.

Kærligst

Ram Dass